Ejerforeningen Bakkegaarde

Login

Alle medlemmer af ejerforeningen kan få et login ved henvendelse til bestyrelsen eller web-ansvarlig. Det er også muligt at få login som eventuel køber, hvis ejendomsmægler eller advokat henvender sig vedr. forsikringer, referater m.m. 

Bakkegaarde er en hyggelig lille rækkehusbebyggelse på Holmegårdsvej 83-137, 8270 Højbjerg.

Foreningen består af fire næsten lige lange bebyggelser, der indrammer det grønne areal mellem husene. Området ligger i et roligt kvarter for enden af den lukkede Holmegårdsvej. Tæt på, omkring tre minutter til fods, ligger både Rema 1000 og Føtex på Holme Torv, og derfra er der knap 20 min. med bussen ind til Århus. Vi har fælles parkeringsplads, affaldssortering og container til haveaffald. 

Fællesområdet/gården

Alle lejligheder har pligt til at være medlem af ejerforeningen, da vi har fælles forpligtelser og udgifter til vedligehold, der besluttes af ejerforeningen og udføres løbende.  Beboersammensætningen er forskellig. Foreningen består af 28 huse i to størrelser. 12 huse på 90 kvm2 og 16 huse på 114 kvm2.

Fællesudgifterne dækker følgende væsentlige poster:

  • Husforsikring med skjult rørskade dækning
  • Vedligeholdelse af fællesarealer
  • Delvis udvendig vedligeholdelse
  • Fællesarrangementer