Det praktiske
Kære nabo
Her kan du finde info om forsikring, snerydning, græsslåning m.m.
Bestyrelsen håber, I vil deltage i så meget som muligt på vores fælles arbejdslørdage, da det som tidligere nævnt, kun er muligt at holde vores fællesudgifter lave, når vi ordner tingene sammen.
Så er det tid til at male hegn
Hegnet har nu sat sig tilstrækkeligt, og det er tid til at male det. Hver enkelt ejer skal selv købe maling til deres del af hegnet. Bestyrelsen har sat som frist, at det sker senest d. 1. juni 2023. Det er muligt at købe malingen med rabat hos pPg (tidligere Malergrossisten), Mjølnersvej 12, 8230 Aarhus. I skal blot oplyse, at I kommer fra Ejerforeningen Bakkegårde. Husk, at farvekoden er NCS S 2500N (lysegrå) til hegn og udhæng.
Hvis du har brug for vores forsikring
Vi har en forsikringsmægler – det kræver Tryg. Har I brug for vores fælles forsikringer, så SKAL forsikringsmægleren kontaktes – ikke direkte til Tryg. Man kan heller ikke bestille håndværkere og så forvente, at regningen bliver betalt, før det er godkendt af forsikringsmægleren og Tryg. DERFOR ring eller skriv til Oliver Mårslet på telefon 7511 9977 eller mail oliver.maarslet@howdendanmark.dk
Snerydning og græs
Græsslåningsplan 2025 (klik her – åbner i nyt vindue)
Bestyrelsen sender mail med ugeskemaer for snerydning og græsslåning til alle beboere.
Byt med naboen
Hvis du ikke har mulighed for at rydde sne eller slå græs i dine uger, er det dit eget ansvar at bytte med naboer eller andre beboere. Sæt kryds i din kalender – hvis sneen ved skraldeøerne ikke er ryddet, får vi ikke tømt skraldecontainerne, og nogle passager på fællesarealerne kan være meget glatte, hvis de ikke bliver saltet.
Farvekoder
Mørkegrå: NCS S 7500N
Træblændning mellem vinduer og vinduesrammer.
“Hvid”: NCS S 1000N
Vindue- og dørkarme.
Lysegrå: NCS S 2500N
Hegn og udhæng.
Grågrøn: NCS S 4005-B80G
Skur og loft ved indgang.
Haveaffald
Helt bagerst på parkeringspladsen står en container til grønt affald. Skær store emner i mindre stykker, det giver bedre plads. Der må ikke komme for meget jord i containeren.
Hvis containeren er fyldt, kontakt Johannes Sørensen A/S på 86 24 12 88. Havecontaineren står for enden af gavlen ved Holmegårdsvej 95.
Håndværkere
Foreningen har tidligere benyttet følgende håndværkere:
Tømrerfirmaet Brdr. Gamsgaard ApS
https://brdr-gamsgaard.dk/
Blikkenslagerfirmaet Blikværkstedet
https://www.blikvaerkstedet.dk/